Niels Steen Sørensen

Privatøkonomi – Sådan lægger du et budget

Hvis der ikke er orden i økonomien, så kan det let lede til søvnløse nætter og dumme løsninger som er dyrere i det lange løb. Det er derfor altid en god idé at lægge et budget. På den måde har du fuldt overblik over dine indtægter og dine udgifter og du ved præcis, hvad du har at gøre godt med måned for måned.

Hvis du aldrig har lagt et budget før, så læs med her, hvor vi hjælper dig i gang med at få et overblik over din privatøkonomi.

Indtægter

Først skal vi have et overblik over dine indtægter. Altså hvor mange penge du i gennemsnit får ind på din konto hver måned. Når vi skriver i gennemsnit, så er det fordi, at visse ydelser udbetales kvartalsvis.

Dine indtægter kan være den løn, du får udbetalt af din arbejdsgiver eller af dig selv, hvis du er selvstændig.. Det kan også være en offentlig indkomst som SU, dagpenge, kontanthjælp, førtidspension eller en anden offentlig ydelse.

Det kan også være, at du har børn og modtager børnebidrag. I så fald skal det også regnes med i dine indtægter. Det samme skal offentlige børneydelser.

Udgifter

Når du lægger et budget, så er det vigtigt, at få alle dine faste udgifter med. Dine faste udgifter kan for eksempel være:

  • husleje/huslån
  • Vand 
  • Varme
  • El
  • Billån 
  • Forsikringer
  • Forbrugslån
  • Su-lån
  • Telefon
  • Tv tjenester
  • Fitness

Du skriver nu alle dine faste udgifter ned og regner ud, hvor meget de koster om måneden. Når du ved, hvor meget du skal betale i gennemsnit for dine faste udgifter hver måned. Så ved du også, hvor meget du skal lægge til side. Og når du lægger det samme beløb til side hver måned, så risikere du ikke, at du står med en regning, der har forfaldsdato uden, at der er penge på kontoen til at betale den med.